Til forsiden

Handelsbetingelser

Her skriver vi alt det med småt, STORT. Læs vores handels- og abonnementsbetingelser herunder.

Først det praktiske – om os

Du handler med:

Sorte-Boxershorts.dk
Vallensbækvej 22A
2605 Brøndby
Telefon: +45 52 90 00 00

Vi er ejet af flinke mennesker, som blot ønsker at levere kvalitetsundertøj til den bedst mulige pris. Hvis vi på nogen måde ikke lever op til vores eget mål, så gør en af følgende:

  1. Skriv en e-mail til info@SorteSokker.dk
  2. Ring til os på telefon +45 52 90 00 00 for at tale med én af vores flinke medarbejdere – mandag til torsdag kl. 9.00-16.30 og fredag kl. 9.00-16.00.

365 dages retur- og bytteret

Købeloven giver dig som køber 14 dages returret ved køb på nettet. Men når du handler hos os, får du et helt års retur- og bytteret. Og vi betaler naturligvis for returneringen i form af en gratis returlabel, som du kan oprette på siden Levering & Retur.

Da vi ved, at undertøj er et populært gaveønske, har du mulighed for at købe gaver i god tid, uden at skulle bekymre dig om hvor længe de kan byttes eller returneres. For det kan de i et helt år.

Du har naturligvis mulighed for at prøve de varer, du køber, på samme måde som du vil kunne gøre det i en butik. Vælger du at returnere dine varer, svarer det til at hænge dem tilbage på stativet i en butik. Dvs. at vi skal kunne sælge varen igen.

BEMÆRK: Al emballage og mærker skal sendes med retur.

Derfor skal al emballage sendes med retur, ligesom du ikke må fjerne eventuelle mærker fra tøjet. Hvis du returnerer en vare, der er usælgelig, fordi alt ikke er returneret, salgsemballagen er flået itu, eller den bærer tydeligt præg af at have været brugt, bortfalder returretten.

Ved returnering af dele af ordren (kun aktuelt hvis du returnerer en del af din ordre; returneres hele ordren, får du altid alle penge tilbage, såfremt varerne er ubeskadigede og ubrugte): Har du opnået en mængderabat eller fri fragt og fortryder en del af købet, så du ikke længere lever op til betingelsen, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten, der vil blive modregnet det krediterede beløb.

Leveringstid: 1-2 hverdage

Som udgangspunkt er alle varer på lager. Vi har opsat webshoppen, så det ikke er muligt at bestille varer, der ikke er på lager. Derfor kan du forvente en leveringstid på 1-2 hverdage, når du bestiller hos os.

Vi afsender pakker alle hverdage kl. 15.00. Alle ordrer modtaget inden dette tidspunkt afsendes samme dag. Bestiller du efter kl. 15.00 eller i weekender og på helligdage, afsendes din pakke førstkommende hverdag.

Betaling

Vi tager imod Dankort og de fleste gængse kreditkort, MobilePay, og du har mulighed for rentefri finansiering gennem ViaBill. Hos os betaler du naturligvis ikke gebyrer for at betale. Du kan betale med:

  • • Dankort
  • • Visa/Dankort
  • • Visa Electron
  • • MasterCard
  • • Maestro Card
  • • MobilePay
  • • ViaBill (delbetaling)
  • • Anyday (delbetaling)

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto, indtil vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder. Vi ekspederer ordrer alle hverdage kl. 15.00 og hæver beløbet, når din pakke sendes.

Alle oplysninger, du afgiver i forbindelse med bestilling, bliver naturligvis krypteret, og betalingen foregår gennem godkendte betalingsudbydere. Dermed er dine oplysninger beskyttet maksimalt, når du handler hos os.

E-mail

Hvis du vælger at sige ja til at modtage specialtilbud fra os, sender vi dig nyhedsbreve, når vi har et godt tilbud. Det har vi typisk én gang om måneden. Du kan altid afmelde disse mails ved at henvende dig til os.

Klagemuligheder

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice på telefon +45 52 90 00 00 eller mail info@SorteSokker.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

For at kunne klage skal varen eller ydelsen, du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommissionens online klageportal på ec.europa.eu/consumers/odr.

Abonnementsbetingelser

Disse abonnementsbetingelser finder kun anvendelse, såfremt du er tilmeldt et abonnement på et eller flere af vores produkter. Abonnementsbetingelserne supplerer de ovenfor beskrevne handelsbetingelser. I tilfælde af uoverensstemmelse har abonnementsbetingelserne forrang.

1. Ændringer af abonnementsbetingelserne

Vi har til enhver tid ret til at ændre abonnementsbetingelserne. Væsentlige ændringer vil blive varslet med mindst en måneds varsel. Ikke-væsentlige ændringer og ændringer til din fordel kan gennemføres uden varsel.

2. Abonnementsforholdet

Når du opretter abonnement på et eller flere produkter, kan du se på din ordrebekræftelse, at produktet/produkterne er bestilt på abonnement. Du vælger selv, hvor ofte du vil have produktet/produkterne tilsendt, samt hvilket antal du ønsker. Der er ingen binding, og du kan opsige når som helst med 24 timers varsel forud for næste levering.

3. Levering

Du vælger selv den faste leveringsform for fremtidige leverancer, når du bestiller abonnementet, til den leveringspris du godkender i forbindelse med første bestilling. Det er dit ansvar at sikre, at leveringsoplysningerne er korrekte og opdaterede.

4. Betaling

For at bestille produkter på abonnement kræves betaling via betalingskort. Når du opretter abonnement, accepterer du, at vi automatisk og løbende må trække penge på det betalingskort, du har knyttet til abonnementet. Pengene trækkes, hver gang vi afsender abonnementsproduktet/produkterne til dig.

Hvis dit betalingskort udløber, eller vi af andre årsager ikke kan trække penge på dit kort, modtager du en række påmindelsesmails. Opdaterer du ikke dine betalingsoplysninger rettidigt, vil dine leveringer blive annulleret. Hvis du opsiger dit abonnement, slettes dine kortoplysninger automatisk.

5. Opsigelse

Dine produkter på abonnement kan let og når som helst opsiges. Har du en kommende abonnementslevering inden for de næste 24 timer, kan vi ikke garantere, at vi kan nå at annullere denne; her vil du i stedet gøre brug af din fortrydelsesret.

6. Behandling af persondata vedr. abonnement

For at du kan indgå en abonnementsaftale, har vi brug for følgende oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og betalingskortoplysninger.